Offeranoden er lavet af et metalmateriale med et relativt negativt potentiale. Når den er forbundet med den beskyttede rørledning, vil den fortrinsvis dissociere sig selv og derved hæmme rørledningens korrosion, så det kaldes en offeranode. Offeranoden bør have et tilstrækkelig negativt stabilt potentiale til at opretholde en tilstrækkelig stor drivspænding; samtidig skal den have en stor teoretisk genereret elektricitet og en høj og stabil strømvirkningsgrad. Praktiske offeranodematerialer er magnesiumlegering, zinklegering og aluminiumslegering.
Karakteristikaene ved magnesiumanode er lille vægtfylde, negativt potentiale, men lav strømeffektivitet. Det er hovedsageligt velegnet til lejligheder med høj jordresistivitet. Karakteristikaene ved zinkanoder er stor vægtfylde, lille genereret elektricitet pr. vægtenhed, men høj strømeffektivitet. Rent aluminium bruges ikke som offeranode, fordi aluminium let passiveres. Den teoretisk genererede elektricitet af aluminiumslegeringsanode er stor, anodeydelsen er god i et miljø, der indeholder chloridioner, og den enhedsgenererede elpris er billig. Folk studerer brugen af passende fyldmaterialer til at gøre aluminiumslegeringer anvendelige i almindelig jord.
Forskellige offeranoder kan vælges og bruges efter behov og kan laves i forskellige former og størrelser. De fleste offeranoder er i støbt tilstand med tværsnit af trapezformede, cirkulære, rektangulære osv. eller stripmagnesiumanoder. De almindeligt anvendte specifikationer for anoder af støbt magnesiumlegering er 8 kg, 11 kg og 14 kg. Midt på offeranoden nedgraves en stålkerne, som nedgraves, når anoden støbes, med den ene eller begge ender blotlagt. Dens formål er at styre anodestrømmen, lette fikseringen af anoden og øge anodens mekaniske styrke. Normalt fyldes et materiale med en lavere resistivitet end jorden rundt om offeranoden, som kaldes et fyldstof. Blandt dem får gips (dvs. calciumsulfat) anoden til at korrodere jævnt; bentonit og diatoméjord bevarer jordens fugtighed; natriumsulfat tilsættes for at reducere jordens resistivitet.