Tre aktive materialer, der bruges i aluminiumslegeringsofferanoder

Mange metaller nedsænket i en elektrolyt (såsom havvand) genererer en spænding. Aluminiumslegeringsofferanode Pris, når to forskellige metaller er i kontakt (elektrisk tilsluttet), skaber de en galvanisk celle (som et batteri), med den mindre ædel metal, der danner anoden (såsom en bronzepropeller) og det mere ædle metal, der danner katoden (en rustfri stålaksel). Aluminiumslegering giver mere beskyttelse og varer længere end zink. Det vil fortsætte med at arbejde i ferskvand og kan bruges sikkert i saltvand. Aluminium er en god anode til mange applikationer. Hvis du vil beskytte to metaller, skal du forbinde et tredje metal, der er mere aktivt end de to første. Metallet (såsom zink) bliver anoden for det andet metal og beskytter katoden ved at korrodere (opgiver selve metallet) - deraf navnet offeranode. De tre aktive materialer, der bruges i ofreanoder, er zink, aluminium og magnesium. De har forskellige egenskaber og anvendelser. For at yde beskyttelse er der behov for en mulig gennemførlig spændingsforskel mellem offeranoden og det metal, der skal beskyttes. Den vigtige egenskab er den aktuelle kapacitet for anodematerialet. Anoden skaber en spændingsforskel, der driver en elektrisk strøm mellem anoden og metallet, der er beskyttet og gennem vandet. Ligesom at have et større batteri, jo mere kapacitet du har, jo længere vil den vare. I øvrigt afhænger den aktuelle hastighed for en bestemt anode af overfladearealet af anoden, og livet afhænger af massen.